Her kan du læse mere om kulhydrattælling

Hvilken indflydelse har kulhydrattælling?

Tal altid først med din behandler om kulhydrattælling. Det følgende er blot et grundlag som hjælp til at beregne insulindoser. Husk på, at det følgende er teoretisk, og at diverse beregningsmetoder alle er grove skøn. Kroppen er kompleks, så det resultat, man får er teoretisk og ikke facit. Der er mange faktorer, der påvirker kroppens glukoseindhold og behovet for insulin.

Kulhydrattælling giver et grundlag, hvormed man nogenlunde kan beregne, hvor meget insulin man behøver til en vis mængde kulhydrater. Der er meget, der påvirker blodsukkeret og insulinniveauet, men det er hovedsageligt kulhydrater, som kræver insulin for at blive optaget i kroppen og brugt som energi.


500-regeln

Divider 500 med din samlede insulinmængde per døgn, dvs. både det, der virker direkte (bolus) og det langtidsvirkende (basal). Resultatet svarer cirka til den mængde kulhydrater, som modsvares af 1E (en enhed) insulin. Eksempel:
Jeg tager 40E insulin alt i alt. 500/40 = 12,5. Dvs. 1E insulin dækker ca. 12,5 gram kulhydrater. Men husk, det er teoretisk.


330-regeln

Mange er påvirkede af hormoner om morgenen og får også en kortvarig insulinresistens. Det kan have indflydelse på insulinbehovet, og det kan derfor være nødvendigt at bruge en anden kvote til morgenmad. 330-reglen svarer præcis til 500-reglen, men er et forsøg på at dække det ekstra behov for insulin. Eksempel:
Jeg tager 40E insulin alt i alt. 330/40 = 8,25. Dvs. 1E insulin dækker ca. 8,25 gram kulhydrater. Men husk, det er stadig teoretisk.


700-regeln

Ligesom metoderne ovenfor, men denne regel bruges, når man oplever øget insulinfølsomhed, midlertidigt eller tilbagevendende i bestemte situationer, f.eks. ved fysisk aktivitet. Tilsvarende eksempel:
Jeg tager 40E alt i alt. 700/40 = 17,5. Dvs. 1E dækker ca. 17,5 gram kulhydrat. Men husk, det er teoretisk.

Andre forhold

Det diskuteres, hvorvidt fedt og protein også skal medtages ved beregning af insulin. I Danmark underviser man ikke pt. i denne metode, men Ragnar Hanås skriver i sin bog ”Typ 1 diabetes hos barn, ungdomar och unga vuxna”, at metoden FPU (fat protein units) er udbredt i f.eks. Polen. Ragnar Hanås skriver:

  • Der skal samme mængde insulin til 100 kcal fedt og protein (en FPU), som til 10 g kulhydrat.
  • Dosens FPU-andel skal gives som en forlængelse af en kombineret måltidsdosis med en insulinpumpe (3 timer til 1 FPU, 4 timer til 2 FPU, 5 timer til 3 FPU og 6 timer til 4 FPU eller derover).
  • I praksis giver det i et par timer en højere basaldosis efter måltidet.

Denne metode er krævende og stiller om muligt endnu højere krav til dialog med dit diabeteshold.