Hvad er diabetes?

Diabetes mellitus er ikke én, men flere sygdomme, der har det til fælles, at blodets glukoseindhold bliver for højt, og årsagen hertil er på forskellig vis knyttet til insulin. Type 1- og type 2-diabetes dominerer og udgør ca. 90 % af alle diabetestilfælde. Andre former er LADA, MODY, graviditetsdiabetes og sekundær diabetes. Diabetes insipidus skal ikke forveksles med dem ovenfor, da det skyldes en mangel på hormonet vasopressin, som skaber store mængder urin og polydipsi (ekstrem tørst).

Ved type 1-diabetes og LADA mister kroppen før eller siden evnen til at producere insulin, mens der ved type 2-diabetes oftest opstår en insulinresistens, dvs. nedsat følsomhed overfor insulin i cellerne. En anden problematik kan være betacellesvigt, hvor insulin produceres men ikke sekreres.

TYPE 1-DIABETES OG LADA

Type 1-diabetes og LADA er autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret vender sig mod sig selv og forstyrrer de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Autoimmun diabetes skyldes insulinmangel og udvikler sig med varierende hastighed. De seneste års forskning har vist, at mange med autoimmun diabetes producerer en meget lille mængde insulin, selvom insulinmangel er fremherskende. Det er ikke nok i forhold til det livsnødvendige behov, men det er interessant at vide, hvorfor visse betaceller klarer sig under det autoimmune angreb. Insulin er et livsnødvendigt hormon, og uden insulin overlever man ikke. Derfor skal insulin tilføres hele livet, flere gange om dagen med insulinpumpe eller sprøjte. Det er en gåde, hvorfor man får autoimmun diabetes (september 2017). Risikogener spiller ind, muligvis virus og sandsynligvis miljøfaktorer. Finland og Sverige har den højeste forekomst i verden.

LADA står for Latent Autoimmune Diabetes in Adults og er en normalt forekommende, men relativt ukendt form for diabetes. LADA er ligesom type 1-diabetes, autoimmun, men sætter ind i voksenalderen, ikke sjældent når personer er over 35 år. Den har et meget langsommere forløb end type 1-diabetes og kræver derfor først insulinbehandling i en senere fase. Der ses også visse ligheder med type 2-diabetes, hvor en del oplever insulinresistens. En del patienter med LADA er af den grund blevet fejldiagnosticeret med type 2-diabetes, men har med tiden fået den rigtige diagnose og insulin. Noget forskning tyder på, at LADA kan være lige så normalt som type 1-diabetes, men grundlaget er beskedent, og undersøgelserne få.

TYPE 2-DIABETES

Forskerne siger, definitionen på type 2-diabetes er al diabetes, der ikke er type 1-diabetes, LADA, MODY eller sekundær diabetes. Type 2-diabetes er i vid udstrækning livsstilsrelateret, men også genetisk betinget⁽¹⁾. Livsstil i form af kost, mangel på motion, rygning osv. Ca. 85 % er overvægtige, men det er de færreste overvægtige, der får type 2-diabetes. Type 2-diabetes langt mere arvelig end type 1-diabetes.

De fleste med type 2-diabetes har insulinresistens, nedsat følsomhed overfor insulin i cellerne. I begyndelsen af sygdomsforløbet øger mange betacellernes produktion af insulin i bugspytkirtlen i et forsøg på at kompensere for cellernes nedsatte følsomhed. Denne insulinproduktion aftager med tiden. Type 2-diabetes behandles ofte først med livsstilsforandringer og tabletter, men da sygdommen ofte er progressiv, er der mange, der med tiden behøver insulin for til sidst at kræve behandling med flere doser på samme måde som ved type 1-diabetes.

De seneste års forskning viser, at type 2-diabetes er bredspektret og har mange dimensioner. Man har foreslået en underkategorisering af sygdommen, men pt. (sept. 2017) er dette ikke vedtaget⁽²⁾.

MODY (monogen diabetes):

Fælles for de til dato seks forskellige former for MODY er, at de beror på en genmutation. Andre monogene former for diabetes er neonatal diabetes og MIDD (maternally inherited diabetes and deafness). MODY-pationer har ofte en god insulinfølsomhed, og de fleste får slet ikke behandling. Nogle får tabletter med tiden, mens et mindretal får insulin⁽³⁾.

SEKUNDÆR DIABETES:

Diabetes som følge af en anden sygdom eller skade. Kan opstå efter en inflammation i bugspytkirtlen, eller hvis bugspytkirtlen bortopereres pga. sygdom. Sjælden form.

GRAVIDITETSDIABETES:

Mange gravide oplever insulinresistens. Nogle kan ikke kompensere med øget insulinproduktion, men lider af graviditetsdiabetes. I første omgang behandles denne form med livsstilsforandringer. Af og til bruges der insulin. Kvinder, som har haft graviditetsdiabetes har forhøjet risiko for at få type 2-diabetes⁽⁴⁾.

Hvad er diabetes?

Her kan du læse mere om, hvad diabetes er

Hvad er diabetes?

TYPE 1-DIABETES OG LADA

TYPE 2-DIABETES

MODY (monogen diabetes):

SEKUNDÆR DIABETES:

GRAVIDITETSDIABETES: