Her kan du læse mere om, hvad sensorbaseret teknologi indebærer i forbindelse med diabetes
Hvad Er Sensorbaseret Teknologi?
Kontinuerlig måling af glukose i vævsvæsken (interstitialvæsken) har eksisteret siden begyndelsen af 2000-tallet og har revolutioneret diabetesverdenen. Teknikken har udviklet sig meget og det samme har målenøjagtigheden. Teknikken går ud på, at en sensor med en kort fiber indsættes subkutant og måler indholdet af glukose i vævsvæsken (interstitialvæsken – se ovenfor) kontinuerligt(1). På grund af vævsvæskens omgivende fysiologi ser man ofte en forsinkelse mellem blodets glukoseindhold og vævsvæskens. Ved hjælp af sensorens kontinuerlige måling og en avanceret algoritme kan man så vidt muligt beregne sig frem til en mindre forsinkelse. Det er nødvendigt med en fingerpriksprøve med en blodglukosemåler på tidspunkter, hvor glukoseniveauet svinger meget, da glukoseniveauerne i vævsvæsken ikke rigtig afspejler blodets glukoseniveau, eller hvis systemet rapporterer hypoglykæmi eller truende hypoglykæmi, eller hvis symptomer ikke stemmer overens med systemets anvisninger.
Med denne teknik slipper personer med diabetes for hele tiden at skulle stikke sig i fingrene for at kontrollere glukoseindhold, men fremfor alt giver sensorbaseret teknologi mulighed for en kontinuerlig kontrol af glukoseindholdet på en måde, som adskiller sig fra traditionel kapillær måling med stik i fingrene.
Når den bruges rigtigt med hjælp fra diabetesklinikken, mindskes risikoen for komplikationer og følgesygdomme på både kort og lang sigt. Sensorbaseret teknologi øger livskvaliteten, skønt den ikke kurerer, ved radikalt at reducere de begrænsninger, diabetes kan medføre.